Så, Danmark var ikke engang med i finalen i år. Told you, gjorde jeg ikke?
Det var alligevel lidt bittert da vores navn ikke kom op på listen efter 2. semifinale, men sådan er livet. Nu håber jeg at det har givet blod på tanden og at DR strammer sig op og finder nogle virkelig fede sange til næste års konkurrence – i Ukraine!

Ukraines sang var okay, synes jeg. Den var flot sunget, og havde nok ikke vundet hvis den havde handlet om et break-up. Politik bør holdes ude af Eurovision, men det kan vi ikke rigtig længere. Jeg synes det er synd at Australien måtte se sig slået, for det var faktisk en af mine yndlings.

Flot sunget og udført. Det havde måske været lidt for meget at Australien havde vundet 2. år de var med. Måske skal de lige lade sig nøjes med gode placeringer de første par år, og så kan vi lade dem vinde. Jeg hørte noget om at Tyskland skulle holde for dem, hvis de vandt, men jeg synes nu Danmark også kunne tage den tjans 😉

Min anden favorit var Donny Montell fra Litauen, med I’ve been waiting for this night.

Han ligner lidt vores egen Christopher, gør han ikke?

Den sidste sang er fra Hviderusland. Jep, sangen af Ivan, “I will help you fly” som også er en favorit, kom ikke engang i finalen.

 

Skal du se Eurovision næste år?