At have det godt med sig selv

bekræftelse er ikke noget der gør dig glad

Noget jeg har indset på det sidste er, at for at have det godt med sig selv, er det vigtigt ikke at basere din selvtillid på andres bekræftelse. Hvis du har det godt når folk giver dig komplimenter, siger du er god i skolen, roser dine karakterer eller din krop, når du får mange likes på et eller andet billede… Det er okay. Det er jo menneskeligt. Men det er usundt og farligt for dig at bygge hele dit liv og selvtillid på baggrund af andres mening om dig, på hvad de siger er godt.

Hviler du i dig selv og finder andre måder at holde dig glad på, vil du begynde at få det bedre med dig selv. Andres mening om dig betyder ikke noget, men det er svært at forstå når det netop er det, mange bygger deres tilfredshed og livslykke på.

Prøv det næste gang du higer efter nogens bekræftelse; tag et skrift tilbage, tag en dyb indånding, og prøv at find ud af hvorfor det er så vigtigt for dig med lige præcis den her bekræftelse. Find lykken et andet sted i noget du elsker at gøre.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *